Emotionel intelligens

I løbet af den seneste tid er jeg gang på gang stødt ind i artikler om intelligens. Der er den traditionelle intelligens, og så er der emotionel (følelsesmæssig) intelligens (EI) – evnen til at opfatte, vurdere og konstruktivt forholde sig til og håndtere ens egne og andres følelser på en hensigtsmæssig måde. Begge intelligenser kan måles/testes, men der er stadig ikke et entydigt svar på, om EI er en medfødt gave eller noget, man lærer (kan lære). Social intelligens skal naturligvis ikke glemmes, idet den er tæt forbundet med EI. Det er naturligvis skønt at være godt begavet på regne-læse-skrive planet, men EI spiller mindst lige så stor en rolle i vores liv. Meget peger faktisk på, at EI er den traditionelle intelligens overlegen ift. at få succes i livet.

EI-mennesker har ”det”
I min verden giver det mest mening, at den følelsesmæssige intelligens er noget, man er født med. Jeg har dog efterhånden nok år, og dermed erfaringer, på bagen til at turde sige, at det langt fra er alle, der har fået denne gave. Mange evner ikke at aflæse andre og stikke den berømte finger i jorden, når de interagerer med verden omkring sig. Det bemærker EI-mennesker. Hvem kender ikke både kollegaer, familiemedlemmer og folk i omgangskredsen, der igen og igen siger og gør ting, der får dem til at ligne en elefant i en glasbutik? Hos den type folk halter både EI og den sociale intelligens. Er de gode til at lagre erfaringer, kan de (måske) tillære sig sociale kompetencer, som gør, at de ikke vælter alt i glasbutikken, hver gang de kommer derind. Men jeg tror ikke, at man kan opøve EI. Hvis den ikke ligger naturligt i én, vil man gang på gang falde i de huller, som EI’er helt naturligt evner at styre udenom. Hullerne er de situationer, der kræver, at man har evnen til at aflæse andre mennesker og hvad der foregår omkring én; at man kan kontrollere og aktivt fravælge uhensigtsmæssige tanker, følelser og handlinger i sin hverdag. Som EI-menneske, står det (som oftest) ret tydeligt for én, hvem der har ”det”, og hvem der ikke har ”det”.

12 ting emotionelt intelligente mennesker gør anderledes
Men hvad er det, emotionelt intelligente gør anderles end folk, der ikke på samme måde bærer ”EI genet”? Ifølge powerofpositivity.com er der 12 ting, som adskiller EI-mennesker  fra folk, der ikke er følelsesmæssigt intelligente (jeg har taget mig den frihed at oversætte):

  1. De tillader ikke at deres følelser gå ubemærkede hen
  2. De underkender ikke andre menneskers følelser
  3. De tillader ikke, at andre kontrollerer deres følelser
  4. De undgår offermentalitet / at påtage sig offerrollen
  5. De bliver ikke ”selvfede”
  6. De går ikke i selvsving over deres følelser
  7. De er hurtige til at finde årsagen til deres følelser
  8. De træder ikke ind i unødvendige konflikter
  9. De sladrer ikke
  10. De skammer sig ikke over at sige ”nej”, når de har brug for det
  11. De giver ikke efter for gruppepres
  12. De søger ikke anerkendelse fra andre

EI i dvale
Jeg har fundet ud af, at jeg er udstyret med en veludviklet EI, men den har ligget i (været lagt i!) dvale i årevis. Min følelsesmæssige intelligens har forsøgt at komme i kontakt med mig i form af mental forvirring og ondt i krop og sjæl, men jeg har ikke forstået, hvad det var, der foregik. Jeg har ikke kunnet tolke de signaler, jeg modtog. Så jeg har underkendt og ignoreret dem. Det er en d å r l i g strategi. På sigt gør det én syg at overhøre sig selv. Når man alligevel gør det, er der god sandsynlighed for, at det handler om, at selvværdet halter gevaldigt. Det tror jeg, det kommer til, hvis man – blandt meget andet – lader andre kontrollere sine følelser (jf. pkt. 3), skammer sig over at sige nej (jf. pkt. 10) og søger anerkendelse fra andre (jf. pkt. 12). Selv har jeg op gennem min opvækst taget den forestilling med mig, at andres følelser og behov er vigtigere og mere værd end mine egne. Nærmest en skræddersyet modpol til emotionelt intelligente menneskers tankesæt. Jeg har måske nok (be)mærket mine egne følelser, men jeg har pakket dem væk og fokuseret på at nurse andres følelser, fordi jeg har den fejllæring med mig, at kun dét kan åbne døren til et følelsesmæssigt fællesskab og udløse kærlighed. Så at opnå high score under pkt. 12 har i mange år været mit hovedmål. En mere selvundergravende og uhensigtsmæssig overbevisning skal man vist lede længe efter. Den har fået mig til at tvivle på, hvem jeg er og om det, jeg føler, er rigtigt (for mig) og har værdi. Først efter at have været helt nede at vende dér, hvor man får græs mellem tænderne, gik det op for mig, at det eneste sted, det batter at score toppoint, er på egen banehalvdel. Dén erkendelse sparkede døren op til min følelsesmæssige intelligens og kickstartede for alvor mit arbejde med at finde ind til min kerne.

Er DU emotionelt intelligent?
Er du EI-menneske? Tjek dig selv ved at kigge en ekstra gang på ”12-trins-programmet” og mærk godt efter, mens du gør det. Hvis du tænker ”den er go’ nok”, så håber jeg, at det er fordi, du allerede lever din emotionelle intelligens fuldt ud. Hvis det derimod er fordi, du er kommet i nærkontakt med noget, du af dine grunde har forsøgt at holde nede, så håber jeg, at du kigger dig selv dybt i øjnene og finder modet til at leve efter det, du mærker. For mod skal der til, hvis man i umindelige tider er gået imod sin egen følelsesmæssige strøm. Men bedre sent end aldrig. For der vil blive ved med at være støj på linjen, hvis man lader følelsernes intelligens ligge og boble under overfladen, uden at man tager den alvorligt.