Hverdagsbillede #23

Det er klamkøligt, som jeg står der foran caféen og venter. Min overlæbe er svedig og mit hår er uglet. Jeg har cyklet stærkt for at komme til tiden til mit møde.
 
Imens jeg prøver at trippe varme i mine kolde fødder, ser jeg verden vågne omkring mig.
 
Vandet bliver sirligt fejet ud af døren i shawarmabixen overfor. En mand i hvide træsko svupper rundt i pytten, der har dannet sig i mellemgangen. Vandet skubber han ud på fortovet.
 
Han går ind i butikken igen. Kommer ud med et fad med vand, og hælder det forsigtigt på det område, han lige har renset. Skubber den nye pyt ud på fortovet. Læner sig op af kosten. Kigger tilfredst på den rene mellemgang. Så henter han skiltet og sætter det, så alle og enhver kan se, at man kan få en menu for kr. 54,-
 
Hvor bliver m i n kunde af?
 
En taxi svinger rundt om hjørnet. Ud stiger en gammel dame. Hun ser sig lidt forvirret omkring, går bag om bilen og sætter kursen mod gågaden. Hvad mon hun skal dér?
 
Endnu en taxi dukker op. Ud stiger en ældre dame. Hun har en stor taske over skulderen. Går med målrettede skridt mod skrædderen, åbner døren og forsvinder ind i den varme, jeg forestiller mig der er i lokalet hos nål-og-tråd troldkvinden. Hvad mon den ældre dame skal have skrædderen til at fixe for hende?
 
En stor, blå bil med dobbelt udstødning tøffer forbi mig. Den siger lidt som en facny fiskekutter. Gad vide, hvad det koster at fragte sig selv rundt i bilen, der oser af high-end, overskud og succes?
 
Ud stiger en tjekket, yngre mand. Ulasteligt klædt i sidste nye skrig af et par jeans og en lyseblå skjorte uden en eneste fold eller krølle. Ærmerne er trukket en smule op. På begge arme titter kæmpe, farverige tatoveringer ud. Håret ser ud til lige at have været ved frisøren – brillerne er som taget ud af et modeblad.
 
Hvem mon han er? Hvad mon han laver? Gad vide, hvad han tænker på, som jeg ser ham sætter sig ved vinduet i caféen med en sandwich og en latte?
 
Apropos frisør. En skaldet mand går ind til frisøren, som ligger lige ved siden af caféen. Hvad skal en mand uden hår egentlig der?
 
Folk går med hovederne bøjet. Nogle – de ældre hoveder – fordi de forsøger at skærme sig mod efterårsvejret…tænker jeg. De unge hoveder, fordi de har næsen dyb begravet i deres mobiltelefoner. Mon de overhovedet bemærker, at det er efterår?
 
Selv kommer jeg aldrig ind på caféen. Min kunde er blevet forsinket, fortæller han mig, da jeg ringer til ham.
 
Det er OK.
 
Jeg har haft 15 minutter til bare at være og til at observere mennesker og verden. Det er faktisk ret hyggeligt og interessant blot at stå helt stille og se, hvad der sker omkring en sådan en grå onsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *