Med Amager og halshug

Lige om lidt! I morgen! På mandag! Næste gang! Hvor ofte er det lige, at jeg har hørt mig selv messe ét af disse løfter til mig selv? Rigtig mange gange kan jeg godt afsløre. Lige om lidt skal jeg nok…(fyld selv ind). I morgen går jeg i gang med at rydde op i kælderen. På mandag stopper jeg med at drikke vin uden en anledning til at gøre det (ret svært – et glas vin er der a l t i d en grund til at sætte for munden). Næste gang der er én, der træder mig over tæerne, siger jeg fra. Det lyder jo super fint, men det er som om, at min hukommelse ofte er på ferie, når det bliver lige om lidt, ugen efter eller længere ude i fremtiden. Det er sært, at noget, jeg lover mig selv, åbenbart ikke er lige så vigtigt at overholde, som noget jeg lover andre.

Måske narrer jeg mig selv til at tro på, at det bare er fordi, at tingene, jeg har sat mig for at ændre, ikke er vigtige nok for mig? ”Jamen så kan jeg da sagtens leve med et brudt løfte til mig selv”, prøver jeg mig selv af. Eller jeg kan teste mig selv videre med tanken om, ”at det da ikke er muligt at handle på alt” (says who?). Herefter kan jeg sige et højt og rungende og gennemført hult tillykke til mig selv og leve videre i bedste løftebruds-velgående. Or NOT??!! For alt imens jeg fiser rundt og ikke får ting fra hånden og ikke får cementeret aftaler med mig selv, bliver jeg mere og mere irritabel og utilfreds med mig selv. Mere og mere ikke-nærværende. Det mest tåbelig er, at jeg erfaringsmæssigt véd, at hver gang jeg rent faktisk tager mig sammen og får startet handle-elevatoren, så kører den kun én vej: op (i lyset)! For fuld hammer op til den fedeste udsigt, hvor der er selvtilfredshed og en skøn duft af se-mig-lige-rykke selvfedme så langt øjet og næsen rækker.

Dovenskab er én af grundene til, at jeg ikke får fingeren ud. Det er så meget lettere bare at lade stå til. Frygten for at fejle er en anden og mindst lige så væsentlig grund. Hvad hvis jeg ikke kan finde ud af det? (læs: går i gang, men falder i vandet og lander i et gammelt mønster). Så hellere blive i det gamle, velkendte hamsterhjul. Piske rundt i det og slå sig selv i hovedet med hjulet samtidig. Jeg behøver ikke bruge ret meget af min hjernekapacitet for at regne ud, at det er en dårlig strategi (og en hamster er – i min optik – bare en slags rotte). Så ud med rotten og ind med et dyr, der i stedet kan symbolisere styrke og kampgejst: Jeg vælger en tiger (Hvorfor? Fordi jeg synes, at det er et mega cool dyr; smukt og klar til modig kamp). Så den første aftale, jeg har lavet med mig selv, er, at jeg er tigeren i mit eget liv. Klar til at kæmpe for, at jeg holder mine løfter til mig selv.

Jeg ryster en lille smule på hænderne nu, hvor jeg ved, at jeg lige om lidt har indgået en pagt med mig selv. Men hvorfor egentlig være nervøs over det? Det er jo til mit eget bedste, og jeg vil uden tvivl få bigtime bonus, når løfterne er blevet til en integreret del af mit liv. Her er min liste over løfter, som jeg aflægger ed på at overholde – med Amager og halshug og hele pivtøjet. Nu fanger bordet!

Løfte nr. 1: Jeg lever det liv, jeg har lyst til at leve
Løfte nr. 2: Jeg smiler hver eneste dag
Løfte nr. 3: Jeg lytter til mit hjerte og bruger min intuition
Løfte nr. 4: Jeg er sammen med mennesker, der giver mig energi
Løfte nr. 5: Jeg tror på, at der er en årsag til alt
Løfte nr. 6: Jeg ser muligheder frem for begrænsninger
Løfte nr. 7: Jeg slipper fortiden
Løfte nr. 8: Jeg tror på, at alt er muligt
Løfte nr. 9: Jeg giver slip, når det er nødvendigt
Løfte nr. 10: Jeg får tingene sagt.

Så er der ingen vej tilbage. Men…måske jeg liiige skulle snige et løfte nr. 11 ind?: Jeg drikker vin, når jeg har lyst.

 

Hvad har du lovet dig selv? Og overholder du det?