Tinder: Er du sippet?

Jeg elsker at hade Tinder. Så er det sagt. Elsker.At.Hade.Tinder. Det er måske fordi, jeg er gammel og ikke fatter en hat. For jeg forstår virkelig ikke, hvorfor samtalen i løbset af nul komma dut får sexisexi undertoner. Det er måske også, fordi jeg er sippet. Det får jeg i hvert fald jævnligt at vide, at jeg er, hvis jeg lufter min forargelse over lumre undertoner.

Sippet

Men altså. Så er jeg dét. Sippet. Og hva’ så? Det er vel meget almindeligt at have forventninger og stille krav til andre mennesker. Det gør jeg da også i alle mulige andre relationer. Jeg mener – jeg er ikke så sulten efter en mand, at jeg har lyst til at spise af dating-skraldespanden.

Jeg har ikke lyst til at foregive, at jeg ikke er sippet, bare for at kunne vinke farvel til singlelivet. Hvorfor skulle jeg dog også det? Når jeg mærker, at noget overskrider min personlige grænse, så reagerer jeg på det. Men jo flere gange jeg vender tilbage til Tinder – jo mere går det op for mig, h v o r stor forskel der er på, hvordan Tinderfolket opfører sig i forummet.

For ja, jeg falder med jævne mellemrum i Tinderfælden i den tro, at denne gang bliver det anderledes. Denne gang matcher jeg med en mand, der rent faktisk er interesseret i at finde ud af, hvem jeg er. En mand, der har lyst til at tale om noget. Nu griner jeg så lidt af mig selv. Og ryster vist også på hovedet.

Hvorfor bliver hun så ved med at ’gå på Tinder’, spørger du muligvis dig selv?

Svaret er faktisk ret enkelt. Håbet lever stadig (og Tinder er let – mit halvgrå hår og mine slappe balder magter bare ikke at fise på bar og til singlefest, hver gang jeg har et ledigt øjeblik). Selv efter tre – eller er det fire? – års singleliv. Der er stadig en lille lysegrøn spire inde i mig, der nægter at opgive tanken om, at der er en derude et sted. Til mig. Det er vel forår?

Nå, men tilbage til, hvordan man opfører sig på Tinder.

Det er ikke, fordi jeg anser mig selv for at være så speciel, at Tinderuniverset skal beklæde en sti med guld – kun til mig. Jeg forventer ikke, at alle mænd i alereden 45-53 år skal få åndenød, falde i svime eller skrive en sang, der får verden til at glemme, at Michael Jackson har levet. Nej, nej.

Vi er ude i noget helt lavpraktisk. Situationsfornemmelse og respekt krydret med god gammeldags nysgerrighed og interesse for hinanden som mennesker.  Det er faktisk det eneste jeg efterspørger, og det er det, jeg gang på gang oplever mangle på Tinder.

Hvis jeg skal dømme ud fra en historie fra den virkelige Tinderverden, så er der noget, jeg har misforstået. Historien er, at en mand har matchet med en kvinde. Hun vil virkelig – som i virkelig – gerne mødes. Han siger pænt nej tak. Det accepterer hun ikke. Insisterer. Han takker nej igen. Hvad gør kvinden? Hun sender manden billeder af sig selv – nøgen og i hot selskab med en dildo. Øeh – hva’? I kender ikke hinanden, og manden sagde nej.

Mit sippet-gen går fuldstændig i selvsving med sådan en historie. Nøgenbilleder? Dildo? (Og – selvom jeg er født i 1967, er det altså ikke min alder, der spiller ind her). Arhmen, altså. Har kvinden da slet ingen fornemmelse for, hvor grænsen går? Eller har jeg misforstået noget? Er Tinder i virkeligheden et sex-mødested?

Mobiler-med-tekst

Der skal dog kun en brøkdel af ovenstående til, før jeg løber skrigende væk fra et match:
Ham: Hej, du ser sød ud.
Mig: Tak og i lige måde.
Ham: Hvor bor du henne?
Mig: Odense – som det står i profilen.
Ham: Hvad tænder du på?
Mig: Der tabte du mig

…dematch.

Undskyld mig. Hvad sker der lige for det? Du har set mit billede, og nu skal samtalen drejes til at foregå under bæltestedet. Det tror jeg så ikke lige, den skal. Vi skal heller ikke tale om, hvorvidt jeg er til stilletter eller ej. Og ja, det er sippet, hvis man måler det op imod billeder af nøgen hud og voksenlegetøj. Men det er i min verden komplet mangel på situationsfornemmelse at smide seksuelle undertoner ind i en samtale med et menneske, man ikke kender.

Har du oplevet det samme som mig? Hvis ikke, så det jo være mig, der har fået Tinder galt i halsen. Hvis det er tilfældet, så må jeg åbenbart bide i det sure æble og slæbe min lange r** ud i kommunen, hvis jeg vil møde en mand. Altså sådan en, der vil tale om ’rigtige’ ting. Livet for eksempel. For i min Tinderverden er det meget mere reglen end undtagelsen, at samtalerne forløber, som jeg lige har beskrevet for dig.

Men inden jeg går på bar, vil jeg lige lufte en tanke:
Måske der skulle laves en Tinder Serious eller Tinder Senior til gammeldags og kedelig typer som mig, der gerne vil tale med en potentiel partner for at lære vedkommende at kende … frem for at planlægge et knald, inden man overhovedet har mødt hinanden?

Hvad siger DU?

 

BONUSINFO…som virkelig gør mig træt:
Hvis du søger på tinder.dk gæt så, hvad du bliver sendt videre til? En side, hvor teksten lyder: DATES UDEN TABU – Besvar 4 korte spørgsmål for at finde passende sexdates.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *