Universet hører mig…!

Law of attraction (LOA). Lige tiltrækker lige (ja, ja…og skævt tiltrækker skævt). Jeg tror på, at vi tiltrækker det, vi tænker på – tanker skaber virkelighed, kan man også sige. En måde at se verden på, som jeg tror på er kommet for at blive. Interessant er det, at loven om tiltrækning ikke skelner imellem, om det er positive eller negative tanker, vi tænker. Universet responderer ”bare” på det, der foregår mellem ørerne på os. Jeg vælger at fokusere på positive tanker. Ikke som en lallaglad jubelidiot, der render rundt uden forbindelse til verden. Næ, det er egentlig ret enkelt – jeg vil gerne have mit liv fyldt med good vibrations, og dem er jeg selv med til at skabe. Punktum!

Ask – believe – receive er én af grundtankerne i LOA. Godt så: jeg skal bede universet om noget, tro på, at det kan lade sig gøre og så være klar til at modtage det, jeg har bedt om. OK – det lyder sådan set ikke særlig svært. Men hvorfor har det så taget mig 117 ture rundt om jorden til fods, før det er gået op for mig, at der rent faktisk er noget om snakken? Hvorfor har jeg tilladt mig selv at parkere arkitektlampen på den visne græsplæne, når lyset nu skinner lige så klart på den saftige plæne? Jeg har jo selv kunnet vælge, hvor jeg ville lade pærens 100W falde.

Jeg tror, at det bl.a. handler om, at jeg ikke har kunnet gennemskue, at der var tale om muligheden for at vælge. Da jeg for længe siden påbegyndte min barfodsvandring, var jeg forud programmeret til ”plejer”. Hvis plejer er lig med en overbevisning om, at det alligevel ender galt (i hvert fald på et tidspunkt), så ender jeg jo også med at skvatte i skrællen fra en rådden banan på min vej op til livs-buffeten. Nogle ville nok kalde det en selvopfyldende profeti. En anden faktor har givetvis også været, at jeg har tænkt, at jeg da ikke bare kunne fise rundt og bede om ditten, dutten og datten og så oveni købet være så arrogant at tro, at jeg også fik det, jeg bad om. Nej, nej – slap lige lidt af, ”hvem fanden tror du lige, at du er?”, kan jeg næsten høre min egen ordhammer banke mig i hovedet.

Nu skal jeg fortælle, hvem jeg er: jeg er mig…og der er ikke en skid tale om arrogance, når jeg gerne vil have gode vibrationer, gode mennesker og gode ting i mit liv. Gør det én til et godt menneske at slå sit telt op på den visne, bulede græsplæne? Gør det én til et dårligt menneske, at vælge den grønne spot med havudsigt, når igloen skal foldes ud? Nej vel?! I min verden handler det i bund og grund om at tro på, at jeg er det allerbedste værd; at jeg fortjener lige præcis det, jeg gerne vil have skal være i mit liv. So be it! Men indrømmet, så har jeg haft mere end en snert af at overbevisningen om, at hvis jeg havde en sten eller to i skoen, så fik jeg nok en større tallerken end alle andre at øse op på, når jeg endelig nåede frem til buffeten med livets gode sager. What?? Says who? GODT at den tanke nu er pustet ind i en ballon, som røg til himmels nytårs nat.

Derfor tør jeg godt lave et visionboard for 2015…because I’m worth it:

  • Jeg skaber mit drømmejob
  • Jeg løber en halvmaraton
  • Jeg holder foredrag
  • Jeg møder manden i mit liv
  • Jeg udgiver min første (!) bog
  • Min blog ”kommer på landkortet”

Jeg kan både se for mig og mærke i erhver celle i min krop, at de “bønner”, jeg nu har sendt ud, bliver hørt. Jeg TROR på, at universet hører mig, og jeg står med fremstrakte hænder og er pivhamrende klar til at tage imod! Hold nu kæ.. det bliver et exorbitant godt år!

Hvordan ser dit nye år ud? Ready to receive?

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *